Det hele startede den gang jeg var 2.. Min mor og min far blev skilt(grunden nævner jegsenere). Efter mine forældre blev skilt havde vi 1 år fred... self forstod jeg jo ikke den gang hvad der skete med min far og min mor men det kan man jo ikke forvente.
Jeg så min far hver anden uge... han havde tit nye kærester og der var nogen som overhovedet ikke kunne lide mig. Der var en af hans kærester der sagde jeg skulle være på værelset hele weekenden. Jeg habde intet der ind. Kun en seng. Jeg måtte kun komme ud for at spise, for at drikke eller gå på toilettet. De var ligeglade hvis jeg græd. Jeg fortalte det hele til min mor og hun sagde at jeg ikke behøvede at gå til min far mere hvis jeg har det sådan...
Men så fik min mor en ny kæreste og jeg troede alt var fint og alt var godt og han er en god mand til hende. Da jeg så var 3-4 år gammel så kunne jeg jo ikke se hvad der skete bagved min ryg hvis man kan sige det sådan. Men en dag da jeg kom hjem fra børnehaven, så kunne jeg se at min mor blevet truet med en kniv.. han sagde at han ville dræbe hende hvis hun ikke holder kæft. Og da han så mig... så kiggede han ondt på mig og sagde jeg ikke skulle snakke om det for ellers ville ske det sammen for mig som min mor. Hun blev tævet hver eneste dag hun kom hjemem fra arbejdet, blev slået, sparket, hun havde kramper så hun skulle blive hentet flere gange med ambulancen. Og jeg skulle så blive alene hjemme hos ham... Efter det så voldtog han mig i alt... 3-4 gange i 2 år... jeg fik den ikke i røven nej... men jeg skulle gøre ting på ham.. blandt andet handjob og blowjob... mens jeg græd og var bange og røstede for jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre..
Jeg blev tvunget til at holde kæft for som et barn kan man ikke gør modstand... Derefter solgte han vores ting.. han sagde de gik i stykker men i virkeligheden så købte han stoffer og alkohol fordi han afhængig... Min mor blev ofte sendt ud for at sælge stoffer.
Hun blev også voldtaget af ham og hun turde ikke gør modstand.
En dag da jeg var udenfor og lege med vener som jeg havde den gang, skulle jeg indenfor og drikke noget, og der stod der vodka på bordet og jeg var kun 7 og vidste ikke hvad det var og det lignte vand i dette glas, det var selvbrandt og smagte derfor ikke af noget(fik jeg fortalt af min mor). Jeg drak det hele og der var høje procenter i og jeg blev selvfølgelig fuld og skulle til udpumpning og kunne ikke holde til det og blev sæt i kunstigt koma i en uge...
Efter jeg vågnede var min mor der... Men kan ikke huske meget af det.
Min mors gamle kæreste var alkoholiker og pga det blev hun slået og det hver eneste dag... (TIL FOLK. DET ER GRUNDEN JEG IKKE DRIKKER FOR JEG VED IKKE HVAD DER VILLE SKE MED MIG OG HVAD JEG VILLE GØR OG HVORDAN JEG REAGERE PÅ DET OG JEG VIL HELST IKKE VIDE DET SÅ JEG DRIKKER IKKE).
En aften så sagde min mor at vi gik en tur i parken og det gjorde vi også men bagefter var vi på vej til en politistation og meldte det hele for efter 2 år at lide kunne vi ikke klare det mere, vi fik politibeskyttelse. Siden der har jeg heldigvis ikke set ham mere.
Der jeg kom i skole blev jeg hele tiden drillet, jeg var tykkere end andre den gang, og jeg blevet mobbet, slået, skubbet og efter skolen så ventede de på mig og så nakkede de min penge...
Jeg fik overtalt min mor til at gå til taekwondo, jeg ahr lært det hver eneste dag derhjemme, jeg blev bedre og bedre hvert år, da min far også var taekwondo træner kunne han lære mig alle ting selv uden at jeg skulle betale meget for det.
Og en dag var der 3 drenge der begyndte at skubbe til mig, der forsvarede jeg mig første gang og brækkede en arm og næsen på drengen, og jeg havde det godt med det og siden der rørte de drenge mig ikke mere fordi de kunne se jeg kan forsvare mig men bidt smerten ind i mig.
Det gik altid dårligt for mig, vi båede i en ghetto, du kunne ikke gå ud alene om aften uden at blive overfaldt og det er virkelig svært at gå steder henne fordi man er altid bange og kunne ikke gå over til venner om aften når det var mørkt.
Jeg havde en veninde... jeg var 10 år gammel og hun var 13 den gang, hun havde en kæreste som voldtog og begik kærestevold, og svinede hende til og slå hende når hun ikek gjorde som hun sagde. Han var 18. Hun kunne ikke gør særlig meget mod det. Hun var blind for kærlighed. Og jeg snakkede med hende tit om det... men tror man er for ung til det men man lærer hurtigt. Hun belv også mobbet og det hele.
Og en dag... så sagde hun at hun ville begå selvmord... Og hun nævnte, stedet, tidspunktet og dato...
og jeg troede selvfølgelig ikke på det. Men hun gjorde det som jeg fik af vide sammen dag...
Jeg var forelsket i hende. self den gang var det ngoet andet... Men jeg kan ikke beskrive følelsen... at miste den person... hun har skåret sine pulsårer op... og gasset sig selv... jeg brød sammen og var ikke glad en eneste gang i 3 måneder... ikke en gang jul den gang selvom jeg fik masser af gaver.. vi havde ikke en gang penge den gang... alt var på kredit for vi var arbejdsløs....
så lærte min mor hendes nye kæreste at kende som hun stadig er sammen med nu.
Alt gik opad der fra... self mange skænderier men det kan kommes igennem emd rigtig kærlighed...
men da jeg var 12 så var min morfar virkelig syg pga han har drukket så meget hele sit liv og havde en dårlig lever... hans læge sagde han ikke må drikek så meget mere men han gjorde det alligevel... og så kom han på hospitalet på intensiv afdeling hvor vi ikke måtte besøge ham... og da han kom hjemme igen kunne han hverken gå.. eller snakke. han kunne bare skrive og lave lyde. han var meget gul i huden og var tilsluttet til maskiner... og en dag kom vi hjem til min mormor... mig min mors kæreste og min mor... så lagde han i seng og vi troede an sov... men han døde... og vi alle begyndte at græde da vi fandt ud af det...
efter 2 uger skulle vi til begravelsen... og jeg kunne som 12-13 årig ikke forstå det så meget og troede jeg ikkke skulle græde... men jeg gjorde fandme meget for jeg forstod lige der at han altid kommer tilbage.. alle de gode minder vi havde...
så gik da lang tid før vi var glade igen..
i år 2007 den 26 december flyttede vi til denmark på den her lille nedern ø der hedder langeland, jeg har mistet alle mine venner, jeg kunne ikke sproget overhovedet og jeg vidste ikke hvor henne med mig selv. Jeg havde ingen venner, kendte ikke noget og ikke nogen selvom vi har været her på ferie før. Jeg er isoleret af alt. Kan ikke komme steder henne uden at det koster virkelig meget.
har ikke nogen at snakke med og kunne ikke n gang sproget.
Men jeg har boet der i 4 år nu og har læret sproget ok godt.
5 år før... fandte min far sit livs kærlighed som hanv ar sammen med indtil han døde...
hun var mega stresset, råbte kun og var mega hektisk og beskyldte alle for at gør tinf som vi ikke gjorde... Jeg følte mig uvelkommen hver gang derover.. mange kender det måske.. jeg fik mindre opmærksomhed af min far end min halvbror gjorde, han fik mere selvom jeg var hans barn og derfor kom jeg jo over til ham.
En dag da sagde jeg det til ham jeg sagdte "Se far hvad fuck hun gør med dig? vi havde så meget firitid samme, vi har lavet så meget sammen, hvad med de tider vi var ud og fiske og havde det sjovt? vi har haft det så godt sammen og se nu hvad hun gør med dig.. hun forandre dig til en person der ikke gider noget, en person som virkelig bare gør dig til et usocialt menneske, du ser ikke din familie mere eller noget, du er ved at miste ting. Kan du ikke se det?" og efter det begyndte han at tænke da han selv ikke kunne se det selv.. han var meget ked af det og jeg græd fordi jeg sårede ham.. men det var på tide efter 4 år...(her i denen sommerferie 2011 havde jeg sagt det).
Et stykke tid efter gik det meget godt.. mig og ham lavede meget sammen og havde det godt igen.
Så var der et stort skænderi mellem mig og min stedmor... jeg sagde min mening for første gang efter 4 år... for jeg kunne ikke klare det mere at hun behandlede mig som lort... så jeg flippede bare ud og sagde alt hvad der har været. og hun sagde det hele var min skyld og jeg er en fucking emo og skulle skride i helvede?...
Så vidste min far ikke hvad han skulle gøre og det hele... han gjorde ikke en skid og sagde ikke imod da hun svindede mig til.
jeg kunne ikke mere.. så jeg sagde til min far "Mig eller hende?" og han svarede ikke og gik... og så råbte jeg "JEG GIDER DIG HELLER IKKE MERE!!" og så gik vi fra hinanden... og da jeg kom tilbage her til langeland så til sidst.... så rtingede han og sagde at han ikke gad mig mere, at jeg ikke skal besøge ham mere eller kalde ham far mere...
Jeg kunne ikke forklare hvor ondt det gjorde... men jeg sagde bare okay og slugte smerten...
Og her før 2 uger siden... der blev han kørt ned af en bil... og der jeg ringede... sagde han at han ikke gad mere... og jeg prøvede at undskyled.... men han sagde nej... og her den 18.11.2011 så... så... døde han... det fik jeg at vide da jeg fik et opkald af min onkel og han fortalte mig det.....
det var tidligt om morgen.. før jeg skulle afsted til kæresten.. men jeg sagde ikke noget for ikke at belaste nogen da jeg havde det dårligt nok med det hele...
... det er uforklarligt at miste sin var hvor ens sidste ord var "jeg gider dig heller ikke mere".... jeg er for tiden meget følsom.. svigter alt og alle venner... jeg skændtes tit med kæresten og igår var det første gang efter 2 uger mig og hende ikke skændtes... det var dehligt.. og det første rigtig positive jeg fik....
jeg vil have et normal liv.. uden dårlig fortid... uden at blive tævet og blev indlagt på sygehust... uden at har været indlagt fordi man ikke har spist...
et normalt liv.. som nogen har.. sjov bardom,,, venner.. familie...
jeg har kun min mor tilbage i familien.. og håber dog Boon(/min kæreste/) bliver også en del af familien...
jeg har kun FÅ venner... jeg vil ikke nævne nogen for de mennesker som er det... de ved det....
Alt er meget kompliceret.. her på det seneste...
Jeg vil sige undskyld til dem jeg har svigtet... undskyld til min kæreste... og undskyld til min far....
jeg har det meget svært... jeg er en overdrevet jaloux type ja... men det har jo sine grunde.. i fik meget af vide.... så grunden hvorfor min mor og min far blev skilt er... min mor var til fest og var pisse stiv og var utro for første gang hendes liv... efter 5 år... så... min mor slog op.. og min far gav hende en anden chance.. men min mor tog den ikke for hun var bange for det sker igen.. og siden der har min mor ikke være stiv mere. og der er 14 år siden... snart 15..
jeg er jaloux fordi jeg har mistet kun personer i mit liv.. jeg har næsten intet tilbage og vil gerne holde fest i det jeg har u og det er virkelig svært... jeg kan ikke lide når min kæreste går til fest alene... og drikker sig fuld... jeg er meget bange der sker noget som hun og jeg ikek vil... jeg stoler på hende.. det er ikke det.. men jeg er bange.. men elsker hende og derfor lader jeg gør hende det... er også jaloux når hun er alene sammen med drenge... ja selvom det er nogen venner... så er jeg også skide jaloux for jeg kan aldrig være sammen med nogen... jeg kan ikke bare gå og møde folk.. der nærmeste sted er 2 timer her fra og det er odense... og når jeg så har gjort det kan jeg ikke besøge venner i kbh og dvs kan ikke se min kæreste..
jeg er altid alene der hjemme om dagen og i weekenden når jeg ikke er sammen med kæresten så er jeg bare ensom.. og jaloux over hvad hun gør..
Jeg drikker ikke alkohol.. derfor hjar jeg det svært med at gå til fester fordi jeg synes jeg er kedligt..
Jeg er virkelig bange for jeg mister alt det jeg har tilbage...
Undskyld folk.. jeg er meget følsom for tiden og bliver hurtig ked af det, jaloux, sur eller bare.. underlig...
undskyld til alle jer..
jeg vil bare gerne have at i forstår hvad der er galt med mig..
